1. Konsultation
-Præsentation af hinanden
-Forventninger til forløbet
-Mål
-Personlige data, heriblandt vejning og måling
-Besvare spørgsmål om familieliv, arbejdsliv, fritidsliv, kostvaner osv. der er vigtige for at kunne udarbejde et forløb, der kan efterleves og munder ud i en succesoplevelse
-Præsentation af aktivitetsskemaer og kostdagbøger
-Snak om diverse kostråd
-Snak om motion
-Tid til spørgsmål
-Aftale næste konsultation.
2. Konsultation
-Gennemgang af det udarbejdede forløb
-Vejning/måling
-Aftale kontrolvejninger • Kontrolvejning (Aftalt individuelt hvor ofte) -Vejning/måling
-Evt. justeringer
-Spørgsmål • Opfølgende konsultation
-Er målet nået?
-Forbliver vægten stabil og på det ønskede niveau?
-Spørgsmål
-Er der evt. stadig brug for at komme til kontrolvejning?
Børn og overvægt
Det kan være svært at hjælpe sit barn til at tabe sig. Som forælder kan det være hårdt at sætte de grænser der er nødvendige for barnet i den situation. Nogle gange har barnet det svært i forvejen og man giver derfor let efter, for ikke at gøre barnet mere ked af det.
Jeg kan hjælpe med individuelle råd og vejledning for Jer og barnet i et vægttabsforløb. Efter vejning, mål og samtale bliver der regnet et sundt og forsvarligt slankeforløb ud for den enkelte. Vi sætter sammen et mål og der vil være løbende kontrolvejning og samtaler efter behov. De mindre børn har brug for Jer forældre hele vejen og er afhængige af, at I forstår principperne i slankeforløbet og styrer det. De større børn og teenagerne kan derimod overlades lidt af ansvaret, ved at gøres bevidste om den kost de spiser og lære hvordan man i en hverdag med venner og fristelser kan blive på det rigtige spor, og stadig være en del af sammenholdet. Selvfølgelig skal man stadig som forældre være den ansvarlige for kuren, men medansvar er tit en motiverende faktor, og det er vigtigt.
Alle børn har krav på vejledning, masser af støtte og forståelse.
Fertilitet og overvægt
Overvægt kan føre til nedsat fertilitet, og et vægttab er derfor vigtigt, hvis man ønsker en graviditet. Et individuelt slankeforløb er løsningen på at komme af med de overflødige kilo.
Årsagen til, at mange overvægtige kvinder har svært ved at blive gravide, menes at være en påvirkning af deres hormonsystem. Fedtvæv omdanner en række hormoner, som har betydning for den kvindelige menstruationscyklus. Ved svær overvægt er det ikke ualmindeligt, at kvinden helt ophører med at have ægløsning, eller at disse bliver meget ure- gelmæssige. Et andet problem for overvægtige er en større risiko for tidlige aborter. En tidlig abort kan vise sig som blot en lidt forsinket, kraftig menstruation.
Jo større overvægt, jo større er problemerne. Det har vist sig, at det også har en betydning, hvordan fedtvævet er fordelt. Jo mere fedt, man har midt på maven, dvs. jo mere taljefedt i forhold til hoftefedt, jo større er frugtbarhedsproblemet.
Overvægt påvirker ikke blot chancen for at opnå spontan graviditet. Chancen for at blive gravid ved reagensglasbefrugtning synes også at være lavere hos overvægtige.
Endelig er risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditet, fx forhøjet blodtryk, sukkersyge og blodprop i benene, øget hos kvinder med svær overvægt. I forbindelse med fødslen er risikoen for, at barnet sætter sig fast, forhøjet ved overvægt, og hvis der gennemføres kejsersnit, er risikoen for infektion i operationssåret øget.
Det har vist sig, at hvis overvægtige kvinder taber 10 pct. af deres vægt (eller mere, hvis overvægten er stor), vil 80 pct. af de, som havde menstruationsproblemer, igen få regelmæssig menstruation – og ægløsning, selv om de efter vægttabet stadig var overvægtige. Tre fjerdedele vil blive gravide, heraf en tredjedel uden behandling. Risikoen for tidlig abort bliver næsten normal efter vægttabet.